En æra begyndte

Tilbage til startsiden

Afslapning

Det er snart 15 år siden at Sillemis kom ind i mit liv. At det netop blev hende, skyldes forskellige omstændigheder.

Det hele startede med at jeg passede en dejlig perserhankat, Herbie, for en veninde der var i USA. Det var godt og vel i et par måneder, og jeg kom til at holde af kræet. Men ak, tiden kom hvor veninden kom hjem og krævede sin kat hjem igen.

Jeg savnede Herbie meget, og så var det jeg så annoncen i vores lokale ugeavis, "12 uger Sølvtabby perserkillinger til salg"

Jeg var ikke sen til at ringe, men den jeg først fik fat i, vidste ikke rigtig om der stadig var killinger tilbage.

Jeg ringede igen, og fik at vide at de havde en hunkilling tilbage. Senere har jeg fået fortalt at det havde været meningen at de selv ville beholde hende, men sådan gik det ikke, heldigvis for mig.

Dagen oprandt hvor jeg skulle hente killingen, og det blev et meget bevægende øjeblik at hente Sillemis. Familien boede på en stor gård, havde plejebørn, hestepension, hunde, katte - ja et større menageri, som det var tydeligt at de holdt meget af.

Det glæder mig meget at Sillemis har trådt sine "killingepoter" i deres hjem.

Familiens afsked med Sillemis var som sagt gribende, hun fik en sidste tår mælk hos sin kønne mor, blev beværtet med kogt kyllingelever, og så friseret af sin menneske-mor, for hun skulle jo være fin, nu hun skulle flytte hjemmefra.

Hele familien stod på den store trappe og vinkede da vi kørte ud af den store gårdsplads, og da følte jeg virkelig det store ansvar jeg havde påtaget mig.

Jeg skulle nok sørge for at missen fik et godt liv, tænkte jeg. Det skyldte jeg både familien og den lille ny mis at leve op til. 

 

Sillemis's æra begyndte!

Til toppen